Om spejdergruppen
I Sct. Michael grupperne er vi over 100 spejdere mellem 3 og 80
år. Hos os kan man sagtens være voksen spejder uden at have et
lederansvar.
Vi arbejder på at udvikle børn og unge til hele mennesker. Vi
vil gennem leg, udfordringer og oplevelser stimulere barnet i den
voksne og den voksne i barnet.
Vi er først og fremmest er en opdragende og karaktergivende
organisation, der giver udfordringer, oplevelser og friluftsliv,
hvor stærkt fællesskab er bærende.
Vi gør en indsats for at udvikle børn og unge fysisk,
intellektuelt, åndeligt (kristeligt) og følelsesmæssigt.
Vores aktiviteter er afpasset til den enkelte aldersgruppe og de
udfordringer den enkelte spejder møder, forsøges afstemt til
spejderens evner og muligheder.
Du lærer
- At tage ansvar.
- At turde vise andre tillid.
- At klare udfordringer
- At venskab er herligt.
- At godt humør smitter.
- At lytte til andre for at lære at forstå andre.
- At være del af et fællesskab
- At danne og udtrykke egne meninger
Vi forventer
Når du har valgt at blive spejder, forventes det, at du deltager
aktivt i spejderarbejdet og dens målsætning og værdier.
Spejderarbejdet er ikke en pasningsordning. Aktive forældre, som
bakker op om
spejderarbejdet, gør det sjovere at være spejder og er en
forudsætning for, at vi kan rekruttere ledere.