Familiespejder

Kommende program

 

Familiespejder

Familiespejder er for børn i alderen 3-6 år samt deres forældre. Aktiviterne er tilpasset denne aldersgruppe, men yngre søskende er også velkomne.

Her har hele familien mulighed for at være sammen med andre familier og lave sjove, spændende og udfordrende aktiviteter.

Vi er næsten altid ude i naturen. Mange af aktiviterne følger årets gang og er en forsmag/introduktion til spejderlivets glæder. Vi lægger vægt på, at der skal være god tid til at lege og udforske naturen.

De fleste mødedage vil foregå på spejdergrunden, da den både har en bålplads og diverse materialer. Desuden ligger der en lille sø lige ved grunden, som man kan gå rundt om og udforske.

Husk altid praktisk påklædning, da vi som udgangspunkt altid er udenfor.

Det er ikke tilladt at have hund med til møderne.

Når man starter i skole rykker man op i bæverflokken efter Grillaften den første torsdag i september.

 

Mødedag og tidspunkt

Familiespejder holder møde søndag i LIGE uger mellem kl. 10:00 og 13:00.

Koordinatorer

Kontakt kan også ske på familiespejder@sctmichael.dk

Hvad koster det?

Det koster 250 kr pr. kvatal at være Familiespejder. Det dækker for hele familien.

 

Familiespejdernes Facebook

https://www.facebook.com/groups/501869367358822/ 

 

KFUM-Spejderne i Slagelse :: Sct. Michael Gruppe :: Thorvaldsensvej 23 :: 4200 Slagelse :: Mail: info@sctmichael.dk :: Gruppeleder Tlf: 5153 7425